Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er forskellen på kontakternes forskellige symboler?

Alle kontakterne i samme kategori kan det samme og består af samme elektronik.

Det vil sige at der kun er kosmetisk forskel, lige meget hvilke symboler kontakten leveres med.

Kontakterne kan derfor det samme, lige meget om du vælger en kontakt med dobbelt I/O eller tangenter uden symboler på.

Hvor længe holder jeres kontakter strøm?

Vores kontakter har følgende forventet batterilevetider:

Philips Hue kompatibel batteritryk:

  • Normal model: 8 år. (CR2430)
  • XL model: 25 år. (CR2477)

Casambi BLE batteritryk:

  • Normal model: 8 år. (CR2430)

IKEA ombygget lysdæmper

  • Normal model: 3 år (CR2430)
Hvilken model skal jeg vælge - Softline/Baseline?

Det kommer helt an på hvad du har tænkt dig at bruge kontakten til.

Den eneste forskel på de to modeller er hvilken ramme vi leverer produktet med.

Vores kontakter et bygget til FUGA standarden og alle vores kontakter passer derfor både i Baseline og Softline rammer.

Den medfølgende ramme kan altid afmonteres.

Kan jeres kontakter monteres som erstatning for en eksisterende afbryder?

Ja, alle vores kontakter til FUGA, kan monteres i en eksisterende ramme fra FUGA.

Vi anbefaler at man tilkøber kløradapter og klostykker, hvis man ønsker at montere vores kontakter i fast installation.

Det er muligt at fjerne en normal afbryder i væggen og erstatte den med en kontakt fra os.

Du skal dog være opmærksom på, at du normalt ikke selv må foretage denne udskiftning, hvorfor vi heller ikke vejleder specifikt om hvordan sådan en udskiftning foretages.

Hvad er for forskellen på XL modellen?

Forskellen på XL modellerne? –  De har et større batteri og holder strøm i længere tid. Det betyder dog at kontakten skal monteres i en dåse, da kontakten stikker ud på bagsiden.

Kan jeres ZigBee kontakter både tænde/slukke og dæmpe lyset?

Ja det kan de og det er lige meget hvilke symboler du får leveret kontakten med. 

Eksempelvis kan vores ZigBee kontakter opsættes således på en Hue gateway:

Virker jeres kontakter med mit system?

På hver produktside kan du se hvilke systemer den enkelte kontakt er kompatibel med.

Du kan ikke forvente, at kontakten virker med andre systemer end de som er oplyst på produktsiden.

Hvordan virker jeres kontakter med Home Assistant?
Content creator og tekniknørd Kenneths Teknik har lavet en fin video om hvordan vores ZigBee kontakter virker og ikke virker i Home Assistant. Du kan se videoen direkte herunder.

Hue Gateway - Mit produkt virker ikke:

Min kontakt kan ikke forbindes til Hue gateway.

Hvis du ikke kan komme forbi at holde knappen nede i 10 sekunder:

  • Tjek at du har fjernet batterisplitten.
  • Holde den anviste knap nede i 14 til 16 sekunder, i stedet for de anviste 10.

Er du på noget tidspunkt kommet videre fra at skulle holde den ene knap mede i 10 sekunder, kan kontakten godt være delvis tilføjet og skal måske fjernes fra din gateway under tilbehør, inden du forsøger igen.

Hvis du mener at din kontakt er defekt, kan du oprette en reklamation direkte i vores system her

Min kontakt fejler når jeg skal klikke på 2 knapper samtidig.

Hvis det  fejler:

  • Det er vigtigt at trykket du laver er meget kort og præcis på samme tid på begge knapper.

Hvis du en gang har fejlet dette step, kan kontakten godt være delvis tilføjet og skal måske fjernes fra din gateway under tilbehør, inden du forsøger igen.

Hvis du mener at din kontakt er defekt, kan du oprette en reklamation direkte i vores system her, vær dog opmærksom på, at hvis din kontakt kan komme til dette step så er det meget sjældent at der er problemer med kontakten og det er typiske lokale problemer eller forkert fremgangsmåde i opsætningen.

Min kontakt er blevet tilføjet, men når jeg trykker på den, gør den ikke som jeg vil have den til.

Når din kontakt er blevet tilføjet til din gateway, er det vigtigt at du opsætter de enkelte knappers funktioner, standardopsætningen passer nemlig ikke med symbolerne.

Du bestemmer selv hvad og hvordan hver enkelt knap skal virke.

Se mere i vores opsætningsvejledning

IKEA ombygget lysdæmper:

Hvordan parrer jeg min ombygget IKEA lysdæmper?

Den ombygget lysdæmper skal sættes op på nøjagtig samme måde som den originale IKEA on/off lysdæmper her.

Vores kontakter bygger på elektronikken fra denne lysdæmper og der er derfor ikke forskel i opsætning og brugsmuligheder mellem de to kontakter.

Hvor finder jeg parringsknappen?

Parringsknappen kan findes på bagsiden af kontakten her: